torsdag den 10. januar 2013

Dag 5 - Fredag


Så er projektet færdigt, og vi er næsten klar til at aflevere. Det har været en helt vildt spændende uge, hvor vi har lært en masse nyt om noget, som vi kun havde fordomme for før. Vi er meget tilfredse med, hvad vi har fået ud af ugen, og det vi har nået at lave. Vi har arbejdet godt sammen, og det har ført til et rigtig godt projekt. Alt i alt har det været en super fantastisk god uge! :-)

Dag 4 - Torsdag.




I dag mødte vi begge kl. 8 til en ny, spændende og udfordrende dag. Vi skulle til vejledning kl. 9.35, så det var begrænset hvad vi kunne nå at lave inden. Men i går var vi ude at lave forskellige interviews med folk i Aalborg, som skal bruges til en video til fremlæggelsen, så den film brugte vi lidt tid på at gøre færdig inden vejledningen. Efter frikvarteret skrev vi videre på projektet, hvilket vi blev færdige med til 12 frikvarteret. Den efterfølgende tid brugte vi på at rette, lave vores produkt og bare få styr på de fleste ting. Vi begynder at kunne se en ende på det hele, og det er rart. Vi synes det har været et spændende forløb, hvor vi har lært en masse nyt.

onsdag den 9. januar 2013

Dag 3 - onsdag





Vi har i dag onsdag været i Aalborg for at filme nogle interviews til vores video. Vi tog bussen omkring kl. 11, og var derfor inde i Aalborg omkring 11.20. Til at starte med var det lidt svært at tage mod til sig, og spørge om folk ville medvirke til et interview, når det er en meget ømt emne at snakke om. Men vi var seje, og fik derfor en del interview, så gik skide godt.
For at hygge os lidt på turen, tog vi på baresso og fik varm kakao og en cookie.
Derefter tog vi ud til kvickly, hvor vi også fik et par interview i kassen.
Alt i alt har det været været en god og udfordrende dag:-)

tirsdag den 8. januar 2013

Dag 2 - tirsdag








Vi har i dag nået en del af skrivearbejdet, da vi skal til Aalborg i morgen for at lave vores produkt. Det er rigtig skønt, at nå så langt, da vi har travlt resten af ugen.
Desuden var vi til vejledning hos Anne-Dorte, hvor vi fik lidt inspiration til hvilke spørgsmål vi skulle stille "Reden" som vi skulle kontakte senere på dagen.
Over middag kontaktede vi "Reden", hvor vi snakkede med en dame som svarede på vores spørgsmål, dette hjalp os en del, og det var rigtig dejligt at snakke med en som ved noget om emnet.
Det hele er i den skønneste orden, og vi både pjatter og er seriøse.
Vi glæder os til flere udfordringer resten af ugen :-)

mandag den 7. januar 2013

Logbog - dag 1





I dag mødte vi ind kl. 8:00 og begyndte på vores projekt. Vi fik overblik over det vi skulle nå i løbet af ugen og tog til vejledning kl. 9:00. Her fik vi nogle gode idéer og fandt ud af, at vi blev nødt til at ændre lidt i vores problemformulering. Det gjorde vi hurtigt efterfølgende og kunne så komme i gang med arbejdet. Resten af dagen har vi skrevet indledning, lavet forside, layout og fundet på idéer til produkt og fremlæggelse. Vi har også set en dokumentar om prostitution. 

Vi har arbejdet godt sammen og alt i alt tror vi det bliver en god uge :-)